Søger du mere jordemodertid end det offentlige kan tilbyde? Og ønsker du en naturlig tilgang til graviditet og fødsel, så kan du bestille et helt forløb eller en enkelt session hos mig.
Jeg hjælper dig med at finde hvile i din krop og i dit sind gennem samtale, nærvær, ro, afspænding og natur.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for gratis rådgivning og tidsbestilling.
Få ro til dybe samtaler om graviditet og fødsel, med afsæt i naturens kraft.
Mærk styrke og lindring i din krop med blid yoga, vejrtrækning, føde- og hvilestillinger, akupunktur og rebozo.
Oplev tryghed efter fødslen med efterfødselssamtale og vejledning.
Akupunktur er en holistisk behandling, som understøtter krop, sind og sjæl.
Akupunkturbehandling under graviditeten fremmer en sund graviditet og styrker dig til din kommende fødsel.
Som Naturen, bevæger den gravide sig igennem årstiderne: forår, sommer, sensommer, efterår og vinter.
Ønsker du en sund graviditet, anbefales du at modtage 1-2 behandlinger indenfor hver årstid.
Du er også velkommen til at bestille enkelte akupunkturbehandlinger for graviditetsgener eller som fødselsmodning.
Rebozo er et mexikansk sjal, som er et uvurderligt element under graviditet og fødsel.
Det kan benyttes til at skabe lindring og afspænding i din gravide krop og det kan anvendes under fødslen til at understøtte den naturlige fødselsproces.
Du kan bestille en rebozobehandling mod graviditetsgener eller som fødselsmodning. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du og din partner ønsker at lære teknikkerne til den kommende fødsel.
Moxabehandling er en varmende og styrkende behandling med kinesisk gråbynkeurt.
Moxa er særligt effektivt som efterfødselsbehandling, da det hjælper dig til at genopbygge Blod, Varme og Energi, som er resurser, du har mistet under fødslen.
De første 41 dage efter fødslen kaldes Golden Month og her vil det være optimalt at modtage mindst 3 x moxabehandlinger for at kunne restituere efter fødslen.
Kontakt mig efter fødslen, så vil jeg tilrettelægge et styrkende efterfødselsforløb, særligt til dig.
Lukningsritualet stammer fra Indianerne og anvendes stadig den dag idag.
Under en fødsel åbner du dig som kvinde. Ved lukningen hjælpes du til at samle din krop og sjæl om dig selv igen.
Bestil tid, når du er klar til at give slip på det som har været.
Herefter kan du træde stærk ind i det nye, som venter dig.
Ritualet består af 4 dele: Dybdegående samtale // Oxytocinmassage // Rensende urtebad // Rebozolukning
Du er altid velkommen til at kontakte mig for gratis rådgivning og tidsbestilling. Skriv til mig og jeg vil ringe dig op.
Skriv til migJeg blev uddannet jordemoder i 2013 fra Københavns professionshøjskole og har over 10 års erfaring som jordemoder. Jeg har arbejdet på Rigshospitalet fra 2013-14. Derefter flyttede jeg til Thy, og startede på fødegangen i Thisted. Her hjælper jeg stadig nye liv til verden.
Udover min faste stilling på fødegangen i Thisted, har jeg vikarieret i både Danmark og Norge. Jeg holder særligt meget af hjemmefødsler, og har været jordemoder til mange uforglemmelige fødsler.
Jeg deler livet med en vidunderlig mand og tre viljestærke piger.
Jeg ønsker at hjælpe dig som kvinde til at nyde og værne om denne helt særlige tid i dit liv. Jeg ønsker at nære og styrke din krop og sjæl fra en naturlig tilgang.
Jeg ved, at kvinder er skabt til selv at kunne føde deres børn. Kærlighedshormonet oxytocin er essentielt, når et barn skabes og fødes. Jeg skaber de bedste forudsætninger for, at det naturligt bliver skabt i din krop. Det skabes gennem berøring, vejrtrækning, tryghed, dybe samtaler, urter og væren i naturen.
Jeg tror på at fødslen skal have ro, tid og omsorg, og at du kan føde dit barn helt naturligt.
Det er bæredygtigt for dig at blive mødt dér hvor du er. Du bliver taget i hånden og finder ind til kernen i dig selv, så du selv bliver i stand til at træffe de beslutninger som føles rigtigt for dig i graviditeten, under fødslen og i barselsperioden.
Det er bæredygtigt for mig at kunne arbejde med det oprindelige jordemoderfag og alt det som jeg tror på.
Det er bæredygtigt for mig, at der er tid nok, så vi ikke skal haste os igennem noget og det giver plads til, at tankerne kan få frit løb. Det er bæredygtig for vores krop og sind at vi bevæger os sammen i naturen, i det som var her længe før os. Det er bæredygtigt for vores jord, når du vælger naturens hjælpemidler til fremfor medicinalindustriens.
Det er bæredygtigt for klimaet, når vi værner om vores natur. Det er bæredygtigt for dit liv og dit barns liv, at I bliver klædt godt på til det som ligger foran Jer. For på denne måde at kunne håndtere de udfordringer der måtte møde Jer i fremtiden.
Det er bæredygtigt for tilknytningen mellem dig og dit barn, når du mærker nuets kraft.